Quantcast
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6

Mine top 10 must-have apps

Så får jeg taget mig sammen. Endelig !!

 

Med utallige mobile apps til rådighed fra hver butik (Android, iOS, Windows Phone og Blackberry), vil jeg med mine top 10 apps forsøge at give dig et indblik i mine must-have apps. De apps jeg anvender er med til at skabe en mere struktureret, disciplineret og effektiv hverdag som iværksætter.

 

1 >> Mailbox

En app som gør det utroligt let at komme igennem mine e-mails. Næsten uhyggeligt let. Blot ved at swipe min finger henover skærmen, kan jeg sortere i mapper, slette og gemme. Jeg bruger den dog kun til min private e-mail, da min arbejdsemail er på min MAIL App på min MacBook.

 

2 >> TODOIST

Nok den bedste TO DO LISTE app jeg har fundet derude. Den virker på alle dine devices og har en Google Chrome extension, så du let kan komme igennem din TO DO LISTE. Har du endnu ikke læst om hvordan man styre sin TODOLISTE, så se den her

 

3 >>PODIO

Vores CRM system samt interne kommunikationsværktøj i miinto group. PODIO har lavet en app til deres service, som gør det let at kommunikere med dine kollegaer på farten. Fantastisk tool som erstatter tonsvis af mail samtaler i en enkel app.

 

4 >> PIPEDRIVE

Nok et af de bedste Pipeline tools jeg nogensinde har brugt. Let og overskueligt gør Pipedrive det muligt for dig at holde styr på dine leads (hvis du er sælger). Pipedrive’s app er veludført og giver dig en unik mulighed for at følge op på dine leads på farten.

 

5 >> SIGNALS

Her for nylig  opdagede jeg et nyt værktøj kaldet SIGNALS. Det giver dig besked, når folk åbner dine e-mails, og lader dig vide, når kundeemner besøger dit websted. Det har været uhyre nyttigt for mig, da jeg så kan se om mine mails bliver læst og min opfølgning bliver langt mere kvalitativ. Check det ud for dig selv via det her link

 

6 >> LinkedIn

Det siger sig selv. LinkedIn er top professionelt og hele mit professionelle netværk findes derinde. Jeg anvender LinkedIn dagligt til at komme i kontakt med nøglepersonerne indenfor de områder jeg nu behøver dem. Et hamrende godt tool!

 

7 >> Genius Scan

Genius Scan er ligesom at have en scanner i lommen. Hurtigt og let kan du scanne dine dokumenter på farten og eksportere dem som JPEG eller flersidede PDF-filer. Fantastisk tool !!

 

8 >> LifeSum

Lifesum hjælper dig med at holde styr på hvad du spiser og hvor meget du motionerer hver dag. Den hjælper dig med at træffe bedre fødevare-valg og forbedrer dine vaner. Denne app er perfekt, hvis du ønsker at tabe dig, holde styr på dine daglige kostvaner, eller hvis du træner en masse og har brug for at optimere dine ernæringsmæssige indtag. Endnu federe er, at du kan scanne din mad ind. Let og hurtig kalorietæller.

 

9 >> Audible

Jeg har simpelthen ikke tid til at læse alle de bøger jeg virkelig gerne vil læse, derfor anvender jeg Amazons Audible App, som gør det muligt at lytte til lydbøger istedet. Et genialt tool for dig som ønsker at lære noget, når som helst, hvor som helst.

 

10 >> EasyPark

Hvor ofte har du kastet for lidt penge i parkometeret? Eller for mange?! Well, med EasyPark appen er dette løst. Smid bilen hvor du vil, åben for EasyPark appen, drej på tidshjulet og forlad bilen, nu med parkeringstilladelse i xx timer. JEG ELSKER DEN APP! Den har sparet mig for så mange bøder og overbetalte parkeringer.

 

Håber du kunne bruge disse apps råd til lidt. Har du en app du synes er for sej, så smid gerne en kommentar. Jeg elsker at prøve nye ting som er med til at forbedre min hverdag.

 

/Mike

The post Mine top 10 must-have apps appeared first on .


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6